Er du på udkig efter en rygsæk af høj kvalitet til studie-, hverdags- og outdoorbrug? Så er du havnet det rigtige sted her på siden. På Rygsække.dk finder du et kæmpemæssigt udvalg af rygsække fra markedets bedste brands og til konkurrencedygtige priser. Vi samler løbende de bedste tilbud på rygsække til dig, så du kan slå til, når prisen er bedst og du kan spare stort.
Vi mennesker, vores livsstil og vores hverdag er forskellige. Af samme grund varierer også vores ønsker og behov, når vi køber rygsæk. Heldigvis er udvalget af gode rygsække stort, og der findes en størrelse og et design til os alle. I det varierede sortiment her på siden præsenterer vi dig for masser af gode rygsække til damer, herrer og børn i forskellige størrelser og til både hverdag, studie og udeliv.
For at gøre det hele så overskueligt som muligt, har vi inddelt sortimentet i store rygsække, mindre rygsække, vandrerygsække, dagtursrygsække, hydrobags og rejsetasker såvel som alpin- og skirygsække. Og selvfølgelig har vi også udsøgte tilbud inden for hver kategori. Læs med nedenfor og gør et godt køb.
Er du i tvivl om, hvilken rygsæk du skal vælge? Så er rygsækkens størrelse et godt sted at starte. Generelt kan rygsække inddeles i forskellige kategorier med udgangspunkt i størrelsen.
Dagturs- og hverdagsrygsække har typisk en volumen på mellem 10 og 30 liter. Det er plads nok til drikkedunk, proviant, regntøj, skiftetøj og basalt udstyr samt tablet eller bærbar computer. Mange rygsække i denne størrelse har også en separat polstret lomme til en bærbar computer, der gør disse rygsække anvendelige til både hverdag, skole og studieliv. En god dagtursrygsæk er en alsidig allrounder til mange formål.
Se udvalgte tilbud i kategorien dagtursrygsække nedenfor.
Skal du afsted flere dage ad gangen og/eller har du behov for at have mere tøj, proviant og udstyr med? Så er en mindre vandre- og rejserygsæk det oplagte valg. Rygsække i denne kategori har oftest en volumen på mellem 30 og 50 liter, som giver dig nok plads til basalt grej. Det kunne være den lette sovepose, kogegrej og andet basalt udstyr til et par nætter ude i det fri.
Se udvalgte tilbud i kategorien mindre rygsække nedenfor.
Almindelige vandrerygsække har typisk en volumen på mellem 50 og 70 liter og er oplagte til vandreture med overnatning, hvor du har behov for at have lidt mere grej med. Det kunne være telt, sovepose, liggeunderlag, kogegrej og skiftetøj. Men på trods af den større volumen har vandrerygsække i denne kategori et design, der gør dem både komfortable og ergonomiske med ekstra velpolstrede hoftebælter og skulderremme, kompressionsremme og brystspænde. På denne måde kan rygsækken let tilpasses og optimeres til din krop.
Se udvalgte tilbud i kategorien vandrerygsække nedenfor.
Skal du afsted på den helt store tur, og skal du have det hele med i én rygsæk? Så er det en stor vandre- og backpacking rygsæk, du skal have fat i. I denne type rygsæk vil det nemlig være muligt at finde plads til både sovepose, liggeunderlag, proviant, ekstra tøj og teltet. Store rygsække til vandring og backpacking kan normalt også åbnes fra flere sider, så du hurtigt kan få fat i dine ting.
Se udvalgte tilbud i kategorien rygsække til vandring og backpacking nedenfor.
Størrelsen er selvfølgelig kun ét parameter, men alligevel er rygsækkens størrelse en god indikator for, hvad den er designet til. Og ved at gøre det klart for dig selv, hvad dine ønsker er, har du et godt udgangspunkt for at vælge den rette model til dit behov. Men på samme måde som størrelsen kan udstyret også være afgørende for dit valg. Noget du med fordel kan overveje er toplommer, sidelommer, lomme til computer, lynlåsåbning fra flere sider, stropper til ekstra udstyr og måske et ekstra ventilerende bæresystem. Godt nok er disse egenskaber enkeltvis ikke lige så afgørende som størrelsen, men ved at finde den rette kombination af egenskaber er du godt på vej til at finde en rygsæk, du for alvor vil blive glad for i det lange løb.
Rygsække til at alpin- og multisport er specielt designet til klatring, mountaineering, ski og andre vinterekspeditioner. I sagens natur kræver disse aktiviteter udstyr, som kan medtages, fastgøres og opbevares takket være rygsækkens stropper og særlige stiklommer. Det kunne fastgørelse af karabiner, quickdraws, isøkser og værktøj samt ski og andet alpinudstyr. Uanset om den står på ski, snowboard, klatring eller en anden form for vintersport, så giver en god alpin- og multisport rygsæk dig den fornødne komfort og funktionalitet, så du kommer godt i mål.
Se udvalgte tilbud i kategorien rygsække til alpin- og multisport nedenfor.
Hydrobags er yderst populære til aktiviteter, hvor du har behov for at have hænderne fri og samtidig har behov for at holde dig tilpas hydreret. Hydrobags er håndfri drikkesystemer, der både fås som alt-i-ét med backpack og som ekstra tilbehør til rygsække. Virksomheder som CamelBak og Platypus er blandt de førende producenter af denne type drikkesystemer.
Se udvalgte tilbud i kategorien hydrobags nedenfor.
Det kommer an på dine ønsker og dit ambitionsniveau. Kommer du primært til at bruge rygsækken til dags- eller weekendture, så kan du klare dig med en lille rygsæk. Skal du afsted i længere tid eller have mere bagage med, så har du behov for en større model.
En god komfort er vigtig, særligt når du skal gå langt med en tung rygsæk på ryggen. Her er et godt tyngdepunkt afgørende. Det opnår du ved at pakke tunge ting inderst, dvs. tæt på din ryg, og i rygsækkens midterste del. Pakker du tung bagage for langt nede eller ude, føles rygsækken tungere end den er og bliver ubehagelig at bære. Kom tunge ting inderst og midt i rygsækken og reserver toppen og ydersiden til let tøj og liggeunderlag og bunden til sovepose.
Det er vigtigt, at en vandrerygsæk sidder godt til, men uden at stramme for meget. Tag rygsækken på og start med at stramme skulderstropperne, så hoftebæltet kommer på plads. Dernæst strammer du hoftebæltet, så det ca. flugter med hoftebenet. Dernæst spænder du rygsækken ind til kroppen med topstrammerne over skulderremmene og sidestrammerne, der forbinder hoftebæltet med rygsækken. Til slut giver du skulderstropperne en ekstra tur og slutter af med at lukke brystremmen. Mærk efter, hvordan det føles og juster løbende.